top of page

Tel: 123-456-7890

Lager er snart fyldt igen!!

  • Ulrik Laursen
  • 5. feb.
  • 2 min læsning

Efter en vanvittig, men fantastisk, juletid, hvor folk fik renset godt op på mit lager, er det tid til at mange af vinene kommer hjem igen i nye årgange.

Der kommer en palle fra Langhe fyldt med Nebbiolo vine såsom Langhe Nebbiolo, Barolo og Barbaresco samt skønne Dolcetto vine. Samme skønne producenter som altid bestående af Simone Scaletta, Gillardi og Cascina Occellini. Som ny vin i stalden har jeg endelig fået lov til at sælge Gillardis Langhe Nebbiolo, som er en yderst lækker klassisk Langhe Nebbiolo lagret på kæmpe træfade i 18 mdr. Så nu er der tre Langhe Nebbiolo i stalden med én hver fra de tre førnævnte producenter. Alle tre fra forskellige områder, forskellig fremstilling og brugbarhed. SÅ glad!!!!!

Oven i den palle, kommer der også nye årgange fra Claudio Dacasto, Han har det sorte bælte i Barbera og hans fadlagret Chardonnay er en klasse for sig selv. Han lægger lidt pres på sig selv ved at sige, at Bourg 2024 Chardonnay, er den bedste årgang, som han nogensinde har lavet. Det kan man da kun glæde sig til, når det nu er én af de mest populære hvidvine i mit sortiment. Kæmpe kvalitet for pengene ift hvad man ellers betaler for god Chardonnay.

Umberto Bremas Ai Cruss er også at finde på den palle. Nok én af de mest sælgende Barbera, da den spænder meget bredt, og derfor er perfekt til festlige lejligheder såsom bryllup, reception, konfirmation og fødselsdage. Den matcher næsten al mad og til en skarp pris på 120kr, stikker det ikke af!!

Vinene skulle gerne lande ugen efter vinterferien, så i uge 8. Så tøv ikke med at tage fat i mig på 26646159, mail u.laursen@hotmail.com eller messenger under Laur Vin.


Rigtig god dag derude.


 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Husk lækker smagning på Olivia.

Husk at Kristi Himmelfartsdag har jeg en lille smagning med to bobler fra Piemonte og en hvid og en rød fra Toscana. Den røde, som er ren...

 
 
 

Kommentarer


Kontakt

Vinimportør Ulrik Laursen

Munkebjergvej 56

5000 Odense C

+45 26 64 61 59

u.laursen@hotmail.com

Bestilling

Ved bestilling af vine skal man kontakte mig på mail:
 u.laursen@hotmail.com eller mobil: 26 64 61 59.
Vine kan afhentes på min adresse, da jeg ikke sender vine.

Nyheder i din mailbox

Tak for din indsendelse! Du modtager nu nyt fra Laur Vine direkte i din mailbox.

Copyright Laur Vine 2019

bottom of page