"Timorasso" en ukendt drue med stor smag.
- Ulrik Laursen
- 15. jan. 2021
- 2 min læsning
I det østlige Piemonte vokser en drue med navnet Timorasso. En svær drue at dyrke med planter, som giver et lavt udbytte. Ikke en interessant drue at dyrke, og det gjorde, at den næsten uddøde i 80'erne inden Walter Massa valgte at kaste sin kærlighed på denne drue. I starten af år 2000 var der 2 hektar beplantet i området hvor der nu 21 år senere er ca. 200 hektar fordelt på mange producenter.
Jeg har kastet min kærlighed på Vigneti Repetto's Timorasso, som jeg blev introduceret for igennem Claudio Dacasto ( mester af Barbera og konsulent på mange vingårde i nord Italien ). Vigneti Repetto er ejet af Gian Paolo Repetto og hans kone Marina. Sammen med naturen, og det smukke landskab i Tortona bakkerne, skaber de nogle fantastiske vine hvis kvalitet lang overgår prisen!
I kælderen er arbejdet også unikt. Her bruger de VinoOxigen metoden, som er et patenteret system lavet af Eligir brødrene fra et vinområde i Loazzolo, Piemonte ( de laver min lækre Sauvignon Blanc samt de to lækre rødvine, som er Bricco del Falco og Superlodo. Se laurvin.dk ). VinoOxigen er kort fortalt en metode at lave vin på, hvor vinen ikke skal flyttes fra den ene tank til den anden. Den forbliver i samme tank, efter presning, indtil den kommer på flaske. Det gør at vinen ikke skal tilsættes store mængder af sulfitter, samt at man limitere brugen af vand. Man får en mere klar udgave af vinen, som er mere frisk sig klar.
Men hvad er Timorasso, fra Repetto, så. Hvad kan man sammenligne den med? I min verden er der sprødhed som i en Riesling og fylde som i en Chardonnay. Den er mineralsk med dejlige noter af urter, citrus og blomster. Serveres vinen ved 6-10 grader er den frisk og sprød, og lader man den komme op på 10-14 grader, åbner der sig en fylde og rundhed, som bare smager fantastisk i munden i lang tid.
Jeg elsker Timorasso sammen med al fisk, som enten kan være grillet dampet eller i sushi ( går super sammen med retter hvor soya er tilstede ). Oven i det kan vinene sagtens klare hvidt kød. En grydestegt kylling med masser af persille eller en svinemørbrad proppet med krydderurter er en fryd at drikke Timorasso til.
Jeg har to Timorasso. Den ene hedder Piccolo Derthona ( 90 kr. inkl. moms ). en vin fra en mark, som har givet druer for første gang. Ung, teenageagtig, sprælsk og frisk. Den anden Timorasso hedder Derthona Quadro ( 115 kr. inkl moms ). Her en vin fra marker plantet i år 2000 ca. En mere rund og harmonisk vin, men stadig med en dejlig friskhed.
Tag et kig på laurvin.dk og hvis der er interesse for at prøve de to dejlige vine, eller andre fra mit sortiment, så skriv på 26646159 eller mail: u.laursen@hotmail.com.
Jeg glæder mig til at introducere vinene for Jer!
コメント